Behandling
Keisersnitt
Keisersnitt er et kirurgisk inngrep. Sammenlignet med en normal fødsel, er det høyere risiko for komplikasjoner hos både mor og barn ved keisersnitt. Derfor skal keisersnitt bare utføres når det er helt nødvendig og det er medisinsk årsak som ligger bak avgjørelsen om å utføre inngrepet.
I Norge skal det foreligge en medisinsk årsak for å gjennomføre et planlagt keisersnitt. Medisinske årsaker inkluderer også psykiske lidelser.
Henvisning og vurdering
Om du er gravid og har spørsmål om din forestående fødsel, må du snakke med jordmor/lege som følger deg opp i svangerskapet. De kan gi deg svar på dine spørsmål og eventuelt henvise deg til sykehuset der du skal føde for fødselsplanlegging.
Før
Det er alltid en lege som skal vurdere mor og barnets tilstand og avgjøre om det er medisinsk grunn for å utføre keisersnitt. Legen vurderer også om den helsemessige gevinsten kan være større ved å utføre keisersnittet enn ved å gjennomgå en vanlig fødsel. Det blir alltid tatt hensyn til kvinnens ønske i denne vurderingen.
Vuolde
Plánejuvvon keaisárčuohpahus
Jus mearriduvvo ahte don galggat keaisárčuohpahussii, de riegáda du mánná ovdal termiinna – termindáhton mearriduvvo ultrajienain 18. vahkus. Dáhton goas keaisárčuohpahus galgá čađahuvvot vuolgá das man sivas galggat čuohpahussii, ja mearriduvvo maŋemuš oasis áhpehisvuođas.
Go dáhton lea mearriduvvon goas galggat čuohpahussii, oaččut dieđu goas galggat boahtit buohccevissui, ráhkkanemiid maid galggat dahkat ovdal čuohpahusa ja eallin njuolggadusaid maŋŋel čuohpahusa. Lea dábálaš ahte boađát buohccevissui beaivvi ovdal dahje muhtin beivviid ovdal čuohpahusa váldin dihte varraiskosiid, ságastallat riegádahttin doaktáriin, anestesidoaktáriin ja sealgeetniin/jorttamorain. Maŋŋel dan sáhttet muhttimat mannat ruoktot ja boahtit iđđes seamma beaivvi go čuohpahus galgá čađahuvvot – ja muhttimat leat buohcceviesus čuohpahusbeaivái.
Jámiheapmi
Plánejuvvon keaisárčuohpahusas lea dábáleamos ahte oaččut epidural- dahje spinal jámiheami. Mii addit jámiheami čuohpahuslanjas. Dalle sáhtát don leat gozuid alde čuohpahusa vuolde, muhto it oainne itge dovdda bákčasiid. Don beasat gullat máná vuosttaš čirroma, beasat oaidnit, vejolaččat doallat máná dalán go lea riegádan. Du mielčuovvu beassá maid mielde čuohpaheamis ja vásihit dan duinna ovttas.
Go mánná lea riegádan
Seammás go mánná lea riegádan, de sihkkojuvvo goikkisin ja biddjo du ratti ala, jus don ja du mánná leahppi veajuid alde. Lea buorre sihke eadnái ja mánnái liikke vuostá veallát. Fysalaš oktavuohta eatni ja máná gaska dasttá maŋŋel riegádahttima lea deaŧalaš vuođđudit njamaheami ja gullevašvuođa/čatnaseami. Keaisárčuohpahusa oktavuođas geahččalit nu bures go sáhttit dahkat dan vejolažžan.
Fáhkka keaisárčuohpahus
Jus čuožžilit váttut riegádahttima vuolde, sáhttá šaddat dárbu váldit keaisárčuohpahusa dakkaviđe. Dat lea álot riegádahttindoavttir mii váldá mearrádusa galgá go keaisárčuohpahus váldot ja man hoahppu lea váldit.
Dat stuorámus erohus plánejuvvon ja fáhkka keaisárčuohpahusas dutnje ja nu mielčuvvui, lea áigi maid bargit dárbbašit ráhkkanit dasa ja dudnuide dieđuid addit mii galgá dáhpáhuvvot. Jus du dahje du máná dilli lea nu ahte čuohpahus ferte dahkkot dakkaviđe, lea deaŧalaš jođánit doaimmahit dan. Dat daguha ahte diehtu maid dađistaga oažžubeahtti ii lea dat buoremus. Don de oaččut maŋŋel ságastallama gos čilgejuvvo mii ja manin dáhpáhuvai.
Jámiheapmi
Go fáhkka keaisárčuohpahus lea mearriduvvon, dolvojuvvot don seaŋggain nu jođánit go vejolaš čuohpahuslatnjii. Anestesiijadoavttir ja riegádahttindoavttir mearrideaba makkár jámiheapmi galgá dutnje.
Jus fertet oažžut jámiheami, de eai galgga earát go dearvvašvuođabargit čuohpahuslanjas. Dalle ferte du mielčuovvu vuordit riegádahttinossodagas. Dat manná jođánit dan rájes go čuohpahus álgá dassážii go mánná lea riegádan. čuohpahus bistá sullii 30-60 minuhta. Jus mánná ii dárbbaš liige čuovvoleami maŋŋel čuohpahusa sáhttá mánná leat mielčuovvu luhtte dassážii go čuohpahus lea geargan.
Etter
Etter operasjonen blir du flyttet til postoperativ avdeling. Hvor lenge du må være på postoperativ avdeling avhenger av årsaken til keisersnittet og tilstanden din. Her blir du overvåket fram til tilstanden din er stabil og kan bli flyttet til barselavdelingen.
Etter et keisersnitt vil du trenge mer hjelp og tid til å komme deg i form. Oppfølging på barselavdelingen blir gitt ut fra dine og barnets behov. Hvor lenge du må bli på sykehuset kan variere, vanligvis noen dager.
Vær oppmerksom
Som ved alle operasjoner er det en risiko for komplikasjoner etter et keisersnitt. De vanligste komplikasjonene er blødning, infeksjoner og vannlatingsproblemer. Etter du har reist fra sykehuset, må du oppsøke lege om du får tegn på infeksjon eller føler du ikke greier å tømme blæren skikkelig.